Talentcenter Hovedstaden holder træningsweekend i HvK

Kære alle,

Som I sikkert ved, så deltager Hvidovre Kajakklub i elitesamarbejdet i Talentcenter Hovedstaden. Således er vi mange klubber i regionen, der deltager – lige fra Esrum i Nord, over søklubberne 361, Gladsaxe, Nybro-Furå til Hellerup til Amgerklubberne og i syd, så os. På centeret har vi Jakob Nielsen og indtil fornylig også Emma Broberg, som imidlertid nu har lagt træningen sammen med landsholdet.

Det har altid været et ønske at træningen og dermed roerne også skulle ses ude i klubberne, men det har ikke altid været så nemt at roere fra så stort et område til at komme fx til Hvidovre. Men det ser ud til at lykkes nu, for den første weekend i det nye år får vi besøg af TCH, som vil afholde træningsweekend i HvK. Der skal nemlig trænes til det kommende ergometer DM. Ole Torp har generøst lovet at stille 2 ekstra ergometre op, så de rigtig kan give den gas. De er rigtig mange roere, så man skal nok ikke regne med at vi andre kan komme til at træne på maskinerne i den weekend. Til gengæld vil klubben være spækfyldt med toptrænede, storsvedende, energiske, larmende unge! Det skal nok blive sjovt. Lad os byde gæsterne velkomne og håbe på mange gode resultater ved det kommende DM.

kh Johanna

Dette indlæg blev udgivet i Dokumenter 2014. Bogmærk permalinket.